Forside CES CES 2012

Prototype af Nokia Lumia 900 i det fri


Folk leger angiveligt allerede med prototyper af Nokias kommende Lumia 900-mobil.


 


Alt tyder på, at Nokias næste Windows-mobil bliver afsløret tidligt i det nye år. Gadgetblog har allerede haft fingre i prototype.


Mens vi stadigvæk venter på, at Nokia Lumia 800 får en ordentlig dansk lancering, så er finnerne i gang med at færdiggøre efterfølgeren, Lumia 900. Det er i alt fald hvis vi skal tro Geektechblog.com, der skriver at de har leget med en prototype af mobilen, som de fik direkte fra en Nokia-medarbejder.


Der i bund og grund tale om en større udgave af Lumia 800 med en række ændringer og forbedringer. Først og fremmest, så ser det ud til, at Nokia udstyrer mobilen med en stor 4,3-tommer OLED-skærm og et frontkamera, så den ulig Lumia 800 kan bruges til videochat.


På bagsiden sidder et 8-megapixel kamera, der er mindst lige så godt som skærmen på fronten er lækker, og ifølge Nokiagadgets.com, så bliver mobilen blot ni millimeter tynd.


Lumia 900 vil angiveligt have samme grundlæggende design som 800-modellen, men finnerne eksperimenterer pt. med en blankpoleret overfladebehandling i stedet for det matte look på Lumia 800.


Hjertet er stadigvæk en 1,4-gigahertz singlecore-processor, men eftersom at Windows Phone lader til at køre helt flydende på sådan en sag allerede, så er det ikke noget vi er alt for bekymrede for.


Alt tyder på, at vi får lov til at se den på CES 2012-messen til januar i Vegas, og hvis ikke der, så i alt fald på Mobile World Congress til marts i Barcelona.


 

Annonce