Forside * Nyheder

Lav din Xbox om til en Karaoke-maskine


Microsoft gør hvad de kan for at lave penge på Xbox Live. Deres nyeste tiltag er et tilbud om at kaste sig ud i en af de discipliner, alle hader, indtil de får noget alkohol indenbords: Karaoke.


Sammen med Stingray Digital Group har Microsoft lavet ?Karaoke for Xbox 360?, der indeholder 8000 sange uden vokaler, som man kan bruge til at udfolde sit sanggeni med.


Via SmartGlass kan man bruge Windows 8-enheder til at sætte nye sange i kø med, og idéen er, at man enten bruger Xbox 360-headsettet eller en USB-mikrofon til at synge i.


Man behøver ikke købe sangene, i stedet kan man købe adgang til at streame sangene i blokke á 2, 6 eller 24 timer, alt efter, hvor lang ens Karaoke-fest skal vare.


Man kan også optage ens optræden?selvom det måske ikke er verdens bedste idé. Især ikke, hvis man er fuld og skal genhøre resultatet morgenen efter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.