Forside Nyheder

Her er Samsungs nye “iMac”


Windows 8 computer, 27″ skærm og integreret TV-tuner. Samsungs nye All-in-one 7-serie er et helt underholdningssystem.


Samsung All-in-one 7-serie er et underholdningssystem, pakket ind i en 27″ skærm. Den rummer både computer, TV-tuner og Windows 8. Og du kan styre underholdningsmonsteret direkte på touchskærmen eller blot ved at vinke til det fra sofaen.


Den er desuden formgivet i et stilrent og slankt design, og kombineret med det  trådsløse tastatur og den trådløse mus betyder det, at computeren ikke fylder unødvendigt meget i hjemmet.


Selve skærmen er en PLS-touchskærm, med en opløsning på 2560 x 1440 pixels. Skærmen kan vippes op til 20 grader for at tilpasse synsvinklen.


Bevægelsesstyringen betyder, at du eksempelvis kan justere lyden direkte fra sofaen, blot ved at vinke til computeren. Bevægelsesstyringen fungerer også til musen og en række tilpassede spil.


Computeren er baseret på Windows 8 og byder på Samsungs nye ATIV-økosystem, et system der giver samme brugeroplevelse og indhold uanset, hvilken enhed du benytter.


Fås i forskellige varianter med Intel Core i7/ i5 /i3-processor og harddiske op til 1 TB. Der findes også en mindre udgave med 23,6″ skærm.


 


Pris og tilgængelighed


Samsung All-in-One 7-serie er klar i butikkerne nu.


Vejledende udsalgspris er fra kr. 15.999,-

Annonce