Forside Nyheder

Apple anerkender Forstyr Ikke-fejl


 


Apple har nu erkendt, at iPhone har et problem med Forstyr Ikke-funktionen her efter, vi er kommet ind i 2013.

Som vi skrev om for et par dage siden, har iPhones og iPads med iOS6 ombord haft store problemer med at vågne op fra Forstyr Ikke-tilstanden til tiden.


Problemet opstod efter årsskiftet, hvor den automatiske, lydløse funktion holdt op med at slå fra, som den ellers var programmeret til. Derfor er det kun folk, der benytter denne funktion, der er ramt af problemet.


En skrivelse er netop dukket op på Apples supportside, hvor de anerkender problemet. Men modsat, hvad de fleste havde forventet, bliver problemet ikke fikset i en patch. I stedet siger Apple, at problemet løser sig selv ved overgangen fra mandag til tirsdag i næste uge.


Så det handler bare om at væbne sig med tålmodighed.

Annonce