Mandag aften dansk tid skød Apple den næste udgave af iOS af. Den kan downloades og installeres via iTunes nu.
iOS 6.1 er kommet til iPhone 5, iPhone 4S, iPhone 4, iPhone 3GS, iPad (3. og 4. generation), iPad mini, iPad 2 og iPod touch (4. og 5. generation). Det er dog ikke alle features der kan bruges på alle devices.
En enkelt, vigtig feature er dog, at iOS 6.1 nu er åben for LTE/4G-brug i Danmark.
Fra i dag kan man bruge LTE / 4G hos 3 og Telia, mens Telenor kunderne må vente nogle måneder endnu. TDC kunderne kommer ikke til at få 4G support foreløbig.
Derudover er ikke de store ændringer at spore for dem, der ikke ?snyder systemet? og har en amerikansk iTunes-konto. Med andre ord er der ikke ret meget nyt for langt de fleste, danske iDevice-brugere.
Men for dem, der benytter sig af en US-konto er der en enkelt lille nyhed. Hvis man er tilmeldt iTunes Match, kan man nu downloade sange enkeltvis fra sit iCloud-bibliotek direkte i iOS.
Amerikanerne får en ret smart feature via biograf-app?en Fandango. Man kan nu bede Siri om at købe en biografbillet til én, efter man har bedt hende om at finde et tidspunkt, hvor filmen vises.