Forside CES CES 2013

Ultra-HD Hjemmebio anlæg fra LG på CES 2013



Foto: LG


Ultra-HD Hjemmebio anlæg fra LG på CES 2013


I 2013 lancerer LG en serie nye hjemmebiografanlæg og Blu-ray-enheder, der under­støtter UD-opskalering. Den ny teknologi giver stærkt forøget skarphed i forhold til traditionel HD-opløsning og spænder størrelsesmæssigt fra LG’s største hjemme­biografanlæg til lydbjælker og selvstændige Blu-ray-afspillere.


I 2013 vil der blive snakket meget om to ny tekno­logier på tv-markedet: OLED og UD (ultra definition). LG Electronics er helt i front, når det gælder disse teknologier, og har allerede lanceret et 84″-fjernsyn med UD. I 2013 udbygger LG sortimentet med hjemmebiografanlæg og Blu-ray-afspillere med UD-opskalering. UD står for ultra high definition, hvilket dækker over en teknologi, der benytter fire gange så mange billedelementer (pixel) som traditionel fuld HD-opløsning: 3840×2160 mod 1920×1080 billedelementer. For at udnytte et fjernsyn eller en projektor med UD-opløsning fuldt ud, selv med kilder i lavere opløsning, skal billedet opskaleres, og det er lige præcis, hvad mange af LG’s nye AV-produkter er i stand til. Forskellen i billedkvalitet fra eksempelvis en Blu-ray-film i Full HD ved opskalering til UD er ikke til at tage fejl af.



Fantastisk billed- og lydgengivelse


Cinema 3D Sound hjemmebiografanlæg model BH9530TW er bygget til den kompromis­løse biograf-aficionado. Anlægget har UD-opskalering, Smart-TV-funk­tioner samt Cinema 3D Surround og en udgangseffekt på 1460 W. Cinema 3D Surround giver en helt ny type lydgengivelse takket være opadrettede højttalere som supplement til de traditionelle front-, center- og baghøjttalere. Der er tale om et ægte 9.1-anlæg med fire opadrettede højttalere med særskilte kanaler plus en subwoofer. Højtaler­membranerne er fremstillede i aramidfiber ? det samme superstærke materiale, der benyttes i skudsikre veste og fly. Det giver en uforlignelig lydgengivelse med en mere fyldig og harmonisk lyd.


Smart TV-funktionen understøtter Premium-tjenester og LG Apps og indeholder en komplet browser. Med Bluetooth NFC kan du nemt afspille musik direkte fra din smartphone eller tavle-pc. Wi-Fi Direct Multimedia Streaming muliggør trådløs afspilning af indhold fra eksempelvis en computer. Oven i alt dette får du LG’s intelligente applikation til Android og iOS og dermed markedets i dag formentlig mest omfattende hjemmebiografpakke. Det andet ny hjemmebiografanlæg med UD-opskalering, der kommer i handlen i 2013, hedder BH7530TW.


Det er en smule mere traditionelt, forstået på den måde, at det består af fem højttalere og en subwoofer, der leverer 5.1-lyd på tilsammen 1.200 W. Ligesom topmodellen LG BH9530TW er anlægget udstyret med højttalermembraner, fremstillet af aramidfiber for endnu bedre lydgengivelse. Anlægget indeholder des­uden en 3D-Blu-ray-afspiller, Wi-Fi Direct Multimedia Streaming, Smart TV samt mulighed for at betjene anlægget med LG’s intelligente applikation til Android og iOS.



Alsidig lydbjælke med stor lyd og stort billede i kompakt format


Til de, der gerne vil have kvalitetslyd i dagligstuen uden at investere i et komplet surround-anlæg, har LG to nye lydbjælker med Blu-ray-afspiller og UD-opskalering for optimal billedkvalitet i fjernsyn og projektorer med UD-opløsning. Den indbyggede Blu-ray-afspiller understøtter 3D og 2D/3D-konvertering, så brugeren opnår 3D-oplevelse uanset kilde. Anlægget er naturligvis udstyret med en trådløs subwoofer, LG Smart TV med fuld funktionalitet, Wi-Fi Direct Multimedia Streaming for trådløs afspilning samt LG’s applikation til Android og iOS. BB5530A leverer en udgangs­effekt på 430 W og har fuld understøttelse af HTML5 og Flash 10. BB4330A leverer 330 W udgangseffekt og er bedre egnet til den lille hjemmebiograf.



Foto: LG


LG BP730N er til brugere, der i forvejen har et lydanlæg og bare gerne vil opgradere med en moderne Blu-ray-afspiller. Enheden har UD-opskalering og under­støtter Full HD 3D-Blu-ray samt 2D/3D-konvertering, LG Smart TV og Wi-Fi Direct Multimedia Streaming.



Pris og tilgængelighed


Samtlige modeller forventes i handlen i løbet af første kvartal i 2013. De vejledende udsalgspriser vil blive annonceret, når lanceringen nærmer sig.


Kilde: Pressemeddelse, LG Nordic.



Foto: LG



Foto: LG



Foto: LG

Annonce