Forside Nyheder

Derfor havde Sony travlt: Ny Xbox afsløres til april


 


Rygte: Flere rapporter peger mod et Xbox-event i begyndelsen af april måned, hvor den næste Xbox ventes annonceret.


Lad det være sagt med det samme: Uanset hvor mange der bekræfter et verserende rygte, kan man ikke vide sig sikker før giraffen står på scenen.


Men flere peger mod et Xbox-event i begyndelsen af april. Måske er det derfor at Sony havde så travlt med at præsentere en ny PlayStation, at de holdt et event før der overhovedet var noget at vise frem.


I virkeligheden har Microsoft flere muligheder åbne. I slutningen af marts måned er hele den professionelle spilleindustri samlet til Game Developers Conference i San Francisco, hvilket kunne være et naturligt sted at fortælle om ny Xbox. De kan også vente til gaming-konferencen E3 i juni.


Men rapporter luftet på tech-sitet Ars Technica peger på at Microsoft muligvis vælger et eksklusivt event i april, ikke så lang tid efter Game Developers Conference, og så istedet bruger den konference til at lave nogle teasere for den større præsentation.


Men uanset hvornår Microsoft løfter sløret, så skal vi ikke vente den på markedet før sidst på året. Med mindre der opstår et kapløb på tid, imellem Sony og Microsoft, om at komme først.

Annonce