Forside * Nyheder

Nu kommer Flash til IE10 og Windows RT


Har du savnet Flash på IE10 og Windows 8? Så er der godt nyt, for i dag slipper Microsoft nemlig en update ud, der gør det muligt at afvikle Flash-indhold i den nyeste version af Internet Explorer.


Selvom Flash er stille og roligt på vej ud (som forudsagt af salig Steve Jobs) og bliver erstattet af HTML5, så er der stadig mange ude i webland, der bruger Flash på deres sider, og der er altså ikke noget værre end at se en stor, fed boks der, hvor der skulle have været en Flash-animation.


Især kan man blive lidt frustreret, hvis man ejer en Surface eller en anden Windows RT-tablet, for så sidder man bare og glor på invitationen til at downloade og installere den seneste udgave af Flash uden at kunne foretage sig noget som helst.


Men også det ændrer sig nu, for updaten gælder nemlig også til IE10 på Windows RT. Så mangler vi bare, at de får løst udfordringen med Java (selvom den seneste tids virusangreb på Java-installationer måske mindsker lysten til at bruge det en smule.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.