Forside * Nyheder

Danmark snydes igen for Google Play Music


Danmark var ikke med i den nyligt afslørede runde af lande, der får adgang til Google Play Music. Men det er i hvert fald ikke størrelsen, der spiller ind.


Vi må stadig vente lidt endnu på Google Play Music. Mange fans af søgegigantens tjenester (og visse Apple-hadere) går ellers og venter spændt på at få mulighed for at købe musik fra tjenesten og ikke mindst uploade musik til Googles servere helt gratis, hvorfra du så kan streame dem til en mobil enhed.


Tirsdag blev det officielt, at en række nye lande i EU fik adgang til tjenesten, nærmere betegnet Østrig, Belgien, Luxembourg, Portugal og Irland. Dertil kommer Australien og New Zealand.


Vi dog trøste os med, at det ikke er fordi, der er noget galt med Danmark, at tjenesten ikke er lanceret endnu. De øvrige nordiske lande har heller ikke fået lov til at lege med ? og hvis det var størrelsen, det kom an på, var Luxembourg næppe kommet med i denne omgang.


Så det kan næppe vare længe, inden tjenesten også lander herhjemme.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.