Forside IFA IFA 2013

Loewe klar med nye produkter



Galleri: Loewes nye Art serie, der kommer med en lavere pris


Loewe klar med nye produkter


På IFA 2013 har Loewe den samme hal som altid, de samme folk som altid, men alligevel er det anderledes. Det er år 1 i “Det nye Loewe”, der har indgået et strategisk samarbejde med kinesiske Hisense.



Art serien til et nyt segment


De nye modeller er Art serien, der skal bringe Loewe ind i et segment, der ligger lavere end der hvor Loewe normalt befinder sig. Vi taler TV til under 20.000 kr. og i størrelserne 32-60 tommer.


I Danmark vil man dog ikke komme med modeller under 40″, da markedet er for lille til dem. De nye TV har også en ny Smart TV platform som vi desværre ikke får set nærmere på.


Art er udstyret med Single tuner DVB-T/T2/C/S/S2,da dette er den nye entry level model, som skal ramme et meget stærkt prispunkt. Desuden har den mulighed for optagelse til ekstern USB harddisk, og ikke som Loewe ellers plejer via intern harddisk.


Art har Follow-Me, så man kan gå fra TV til TV og stadig streame den samme film eller udsendelse. Art har også den samme nye elegante Loewe brugerflade og -funktioner, som de øvrige nye Loewe modeller


Prismæssigt ligger Art på et meget kompetitivt prispunkt, startende med kr. 10.999,- for Art i 40?


Art fås i 4 farver (sort, hvid, sølv og mocca), og 3 størrelser (40, 50 og 60?), og leveres med indfarvet bordfod


Art kan dog også anvendes sammen med andre af Loewes stande; bordstande, gulvstande, vægbeslag og specielle gulv-/loftsløsninger


Art lanceres i DK/SE i løbet af de næste 2-3 uger


 




Galleri: Loewes dock serie



Docke er også et vigtigt marked


Ligesom danske B&O satser også Loewe på mobil lyd, og på IFA 2013 har de tre lækre docke med, som kan spille og modtage musik via Bluetooth fra iOS og Android devices.


Serien hedder SoundPort ID, og kommer i forskellige versioner til fra få tusinde kroner.



86″ Ultra HD prototype


Loewe har også et Ultra HD TV som de demonstrere. Det er 86″, og er baseret på et Hisense panel. TV’et er langt fra klart til salg, men de håber at kunne introducere det i 2014, måske på næste IFA.


Men Loewe har travlt. De har fået 7 måneders ro af deres bank til at finde en tredie investor, og selvom der er flere bejlere, så tager det tid.




Galleri: Ultra HD koncept fra Loewe

Annonce