Forside CES CES 2014

Giv Samsung 2014 Smart TV fingeren





 


Næste års lineup af Smart TV fra Samsung vil kunne fjernbetjenes med en finger.


2014 lineup af Samsung Smart TV får en enklere og mere bekvem betjening, lokker Samsung her før modellerne annonceres på CES-udstillingen i Las Vegas.


Der er tale om en forfining af den bevægelsesstyring som er i dette års Samsung TV, hvor TV’et kan fjernbetjenes med håndbevægelser. Næste år er det nok at give TV’et en finger.


Når TV’et er i stand til at afkode fingre også, så giver det muligheder for en mere intuitiv og enkel betjening, med flere muligheder for kontrol. Eksempelvis kan du “spinne” fingeren for at stoppe en afspilning.


Samtidig udvides stemmekontrollen med flere sprog, så den i alt dækker 23 lande. Det forlyder dog ikke om det betyder at vi fremover kan tale dansk til Samsung TV’et.


De nye Samsung TV præsenteres på CES-udstillingen til januar.

Annonce