Forside Nyheder

Amazons “boks” er en Chromecast til spil

 



Vi har i længere tid hørt rygter om at Amazon skulle være på vej med en set-top-boks.


Boksen skulle følge op på den succes, som Amazon har med deres video- og musiktjenester, der leverer streaming og downloads til et stort antal mennesker, indtil videre primært i USA.


Men nu ser det ud til, at der slet ikke er tale om en boks, men derimod en dongle á la Googles Chromecast. Ifølge TechCrunch skulle donglen være lavet af Lab 126, Amazons underdivision, der også står for at lave Kindle.


Ud over streaming af underholdning skulle donglen også kunne streame PC-spil, ligesom man kender det fra f.eks. OnLive-platformen. Med andre ord ville man med en controller og den lille dongle kunne spille tunge PC-spil direkte fra skyen uden at skulle have et computer-setup.


Amazons strategi skulle angiveligt være at skabe et marked for streamede spil, som de så vil sælge til kunderne parallelt med film, musik og tv-serier. Det følger i kølvandet på en række rygter om, at Google også skulle være på vej med en set-top-boks, der har fokus på spil.

Annonce