Forside Nyheder

Brand påvirkede Samsung-produkter verden over


Nyhedsindslag på koreansk, fra ytnnews, om branden i datacentret i Samsung-bygning.


 


En brand i et datacenter gav globale problemer for Samsung Smart TV, smartphones og tablets.


Samsung blev her i påsken ramt af fejl, der verden over udløste fejlmeddelelser på elektronikproducentens Smart TV, smartphones og tablets.


Årsagen var en brand i et datacenter hos Samsung SDS, der er en IT- og internetudbyder ejet af Samsung. Dette datacenter ligger i den sydkoreanske by Gwacheon, og branden gav dønninger verden over i denne verden af internetforbundne enheder. Det skriver Engadget.


Branden udløste fejl på Samsung-tjenester og tv-apps verden over, hvor brugerne blot blev mødt med en fejlmeddelelse når de forsøgte at få adgang.


Samsung har ikke meldt noget ud endnu. Et af spørgsmålene som flere stiller, er hvordan en brand i et enkelt datacenter, på en enkelt adresse, kan forårsage fejl på en vifte af Samsung-udstyr globalt.


Selvom billederne af branden kan virke voldsomme, så skete der ifølge Samsung SDS kun matriel skade.

Annonce