Forside Baggrund

Du kan takke nej til brugt ved ombytning


 


Principiel sag afgjort i forbrugerklagenævnet. Ved ombytning kan du takke nej til at få en ny model med brugte reservedele.


Sælger må ikke må spise kunden af med et erstatningsprodukt, der indeholder brugte dele, når det fx ikke er muligt at reparere den gamle produkt.


Det har Forbrugerklagenævnet netop slået fast i en sag om omlevering, hvor en mobiltelefon fejlede indenfor reklamationsperioden.


I forbindelse med at forbrugerens telefon var gået i stykker, tilbød sælgeren ham en såkaldt ?remanufactured? mobiltelefon, der er en telefon, som kan indeholde brugte dele.


Kunden nægtede at tage imod det tilbud. Han krævede at få en helt ny mobiltelefon eller at få sin tidligere mobiltelefon repareret og udleveret på ny, men det afviste sælgeren.


Sagen endte i Forbrugerklagenævnet, som gav forbrugeren medhold i, at han ikke var forpligtet til at tage imod telefonen med brugt indmad, fordi hans egen var købt som ny. Forbrugeren fik derfor ret til at ophæve købet.


?Det er ikke korrekt omlevering at tilbyde forbrugeren en mobiltelefon med brugte dele, hvis forbrugerens egen telefon er købt som helt ny. Det har Forbrugerklagenævnet nu slået fast. I den situation skal forbrugeren have tilbudt en helt ny mobiltelefon, når der sker omlevering?, fortæller chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Henrik L. Sedenmark.


Ifølge købelovens regler skal forbrugeren have en vare, der stemmer overens med aftalen. Hvis den oprindelige vare er mangelfuld, og der skal ske omlevering.


?Får du tilbudt en mobiltelefon, der indeholder brugte dele, kan du nægte at tage imod den. Opdager du først senere, at mobiltelefonen indeholder brugte dele, kan du klage til sælgeren, hvis du er utilfreds?, råder Henrik L. Sedenmark.


Forbrugerklagenævnets afgørelse kan læses her.


 


 







Remanufactured eller refurbished?


En ?remanufactured? mobiltelefon har typisk helt nye ydre dele, men kan indeholde indre dele, der både er nye og brugte. Det kan fx være det fremadrettede og bagudrettede kamera, earpiece speakeren, logicboardet og vibratoren.


En ?refurbished? mobiltelefon kan indeholde ydre såvel som indre dele, der er brugte.


Kilde: Forbrug.dk

Annonce