Forside Nyheder

Slut med læk fra @evleaks

Twitter-beskeden der annoncerer at Evan Bass, @evleaks, nu stopper.


 


De seneste to år har @evleaks givet mobil-producenterne grå hår i hovedet, med det ene læk efter det andet. Men nu er det slut.


Er der noget som adskiller mobil-producenterne fra andre grene af elektronik-verdenen, så er det at de har umådelig svært ved at holde nye produkter hemmelige.


Ofte ser vi det ene læk efter det andet, i tiden op til en ny produkt-lancering, og en af dem der de seneste to år har været evig kilde til spændende smugkig er bruger @evleaks på Twitter.


I begyndelsen optrådte han som anonym kilde til de lækager, men senere gav han sig til kende, og tweatede derefter videre som Evan Bass @evleaks.


Men nu er det slut. Mobil-branchen kan ånde lettet op, Evan Bass trækker sig tilbage og vil ikke lække flere billeder på nettet nu.


Årsag? Han vil gerne have et rigtigt job. Selvom han er kendt vidt og bredt, og hyppigt citeret i alverdens tech-medier, var det ikke let at tjene penge på den “service”, fortæller han til The Next Web.

Annonce