Forside Indhold og distribution Film

Hollywood vil lukke VPN-adgang til Netflix


 


Netflix er under pres. Udenlandske brugere må ikke tilgå USA-udgaven via VPN, hvis det står til Hollywood-studier m.fl.


Mens Netflix gør klar til at indtage det australske marked, øges presset fra rettighedshaverne til at blokere for VPN-adgang til andre landes Netflix.


I dag er det muligt at se eksempelvis den amerikanske Netflix, også fra Danmark, ved at gå igennem en VPN-forbindelse.


Men “down under” forsøger organisationen AHEDA (Australian Home Entertainment Distributors Association) at lukke det hul, i samme øjeblik Netflix gør sin entre i Australien. Blandt organisationens medlemmer er Hollywood-studier som Warner Bros., Sony Pictures og Universal.


Mere end 25% af forbrugere af medie-tjenester i Australien har i dag en VPN-adgang til den amerikanske Netflix.


Direktør i AHEDA, Simon Bush, fortæller til den australske udgave af CNet at rettighedshaverne i USA lige nu også lægger pres på Netflix for at lukke for VPN-adgang allerede før Netflix åbner i Australien.


Hvis de får held med det, kan det betyde VPN til det amerikanske Netflix, blokeres for alle øvrige lande også. For så vil det være indholdet på den amerikanske Netflix, der ønskes beskyttet mod anvendelse fra andre lande.


Netflix har ikke tidligere anset det for nødvendigt aktivt at blokere for streaming på tværs af landegrænser, men har tidligere fortalt recordere.dk at de anser det som et brud på abonnementsbetingelserne at se med igennem VPN.

Annonce