Sådan ser den første Microsoft-smartphone med Windows Phone ud


Så dukkede den første Windows Phone med Microsoft-logo på op.


Der har været en del diskussion omkring, hvad Microsoft ville kalde deres smartphones, efter de overtog Nokia, og for nylig blev det så bekendtgjort, at navnet ville blive Microsoft Lumia.


Nu er den første af slagsen så blevet annonceret ? og vi ved endnu ikke, om den får Lumia-navnet, eller om dette er forbeholdt mere funktionsrige telefoner.


For RH-1090, som modelnavnet hedder, er ikke ligefrem et teknologisk vidunder, hvis man skal stole på de ansøgninger om godkendelse, der er dukket op hos telemyndighederne i USA og Kina.


Der er tale om en 3G-smartphone med qHD (960×540)-opløsning fordelt hen over en skærm på fem tommer.


Det er altså helt klart en smartphone til det lille budget, formentlig rettet mod udviklingslande i Afrika og Asien.

Annonce