Forside Nyheder

Apple-producent køber Sharp

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

De sidste knaster er angiveligt faldet på plads nu, så Apple-producenten Foxconn kan overtage kriseramte Sharp.

Tilbage i februar meddelte Sharp at Foxconn, den mest kendte fabrikant af Apple-produkter, var klar til at overtage majoriteten af den kriseramte japanske elektronikproducent.

Udover elektronikprodukterne er Sharp især kendt for en stor displayproduktion, og det er efter sigende den som Foxconn er interesseret i.

Foxconn ventes at kunne bruge displayproduktionen til blandt andet at levere OLED displays til Apples senere generationer iPhones.

Men knapt nok havde Sharp meldt ud at de havde solgt selskabet til Foxconn, før den potentielle køber sagde “hov hov, vi er slet ikke enige endnu”.

Her flere uger senere skulle de sidste knaster være væk, og Sharp og Foxconn skal være nået til enighed om pris og betingelser for en overtagelse.

Ifølge Reuters skal aftalen godkendes at de respektive bestyrelser på onsdag. Når den er godkendt skal de japanske konkurrencemyndigheder også godkende aftalen.

 

Annonce