Forside Nyheder

Smartphone-salget stagnerer

-

Pile of smart phonesVi skifter ikke vores smartphones ud så ofte som før.

Det mener i hvert fald analysefirmaet Gartner, der netop har offentliggjort en opsigtsvækkende analyse om salget af smartphones på globalt plan i de kommende år.

Ifølge Gartner forventes antallet af solgte smartphone på verdensplan at vokse meget langsommere end hidtil. I 2016 forventer Gartner, at antallet af solgte smartphone årligt kun vil være 7%, hvilket er mere end en halvering i forhold til 2015, hvor væksten var 14,4%.

Gartner mener, det er fordi, vi holder fast i især dyre smartphones længere. Hvor standard-livscyklussen for en smartphone tidligere var to år, er den nu to et halvt år, mener firmaet.

Den to-årige livscyklus har betydet, at der blev solgt 1,5 mia. smartphones hvert år, hvilket igen betyder, at cirka det dobbelte antal mennesker har en smartphone. Det er under halvdelen af klodens befolkning, så man skulle jo tro, at der var masser af marked tilbage at vokse i.

Men her sætter en anden barriere tilsyneladende ind: Det er endnu ikke blevet billigt nok at producere smartphones, der kan fungere godt i mere øde egne af verden, så disse er stadig for dyre for store dele af verdens befolkninger.

Annonce