Forside Nyheder

‘The Division’ på vej som film

-

thedivisionDet var hurtigt.

Det er ikke mere end et par måneder siden at spillet ’The Division’ fra Ubisoft blev lanceret med en meget cinematisk reklamekampagne.

Men nu bliver det hele endnu mere cinematisk. Ifølge Variety er spillet nu blevet så stort et hit, at man vil lave en film ud af det.

’The Division’ havde det største førstedags-salg i Ubisofts historie, hvilket har sat skub i tingene. Angiveligt er Jake Gyllenhaal øverst på listen over mulige hovedrolleindehavere. Sidst, han spillede hovedrollen i en filmudgave af et spil var det i ’Prince of Persia: The Sands of Time’, der var en middelmådig succes.

Ubisoft er dog ganske forhippede på at kombinere deres spil med film. Således kommer der f.eks. en ’Assassin’s Creed’-film med Michael Fassbender til december.

Annonce