Forside Nyheder

Ny DualShock-controller til PlayStation har lysbar i toppen

-

controllerEn ny video er blevet lækket til nettet, der angiveligt viser en ny DualShock-controller til PlayStation.

Videoen kommer ifølge The Verge fra techbloggeren og udvikleren ZBZ, der har uploadet videoen på YouTube.

Den nye DualShock-controller – hvis den altså er ægte – ligner i meget høj grad DualShock 4-controlleren, med den ene forskel, at der er en lysbar oppe i toppen af touchpad’en på controlleren.

Videoen, som ZBZ lagde op, blev hurtigt pillet ned efter henvendelse fra Sony, hvilket i høj grad tyder på, at videoens indhold var ægte nok.

Nogle folk nåede dog at konvertere dele af videoen til en animeret GIF, så vi stadig kan se, hvordan controlleren virker, jf. nedenstående tweet.

Om lysbar’en har en reel funktion eller ej, og hvorfor Sony har lavet den, hører vi formentlig mere om d. 7. september, hvor to nye PlayStations forventes lanceret. Heriblandt er PlayStation Slim, som ovenstående controller forventes at høre til.

 

Annonce