Forside Nyheder

Vinder Bier en Emmy? Følg med på Zulu og TV 2 Play

-
Emmy-statuetten. Foto: Shutterstock.com
Emmy-statuetten. Foto: Shutterstock.com

Emmy-prisuddelingen kan følges på TV 2 Play og TV 2 Zulu, med Susanne Bier nomineret.

For andet år i træk dækker magasinet ‘Serieland’ årets Emmy-prisuddeling.

For første gang er den danske filminstruktør Susanne Bier nomineret til en Emmy for tv-serien ‘Natportieren’, der står til at kunne høste flere priser.

“Dette års Emmy-show kan gå hen og blive et af de mest spændende i mange år. Værten Jimmy Kimmel, som vel bedst kan beskrives som en grovkornet version af Jimmy Fallon, er altid veloplagt, og det bliver sjovt at se, hvor hårdt han tør udstille de mange kendisser i salen”, fortæller den ene af de to værter, Frederik Dirks Gottlieb, og han fortsætter:

“Feltet er spækket med fantastiske kvalitetsserier såsom ’Transparent’, ’Game of Thrones’ og ’Natportieren’. Det er et kæmpe skulderklap til Susanne Bier og hendes miniserie ’Natportieren’, der er nomineret til hele 12 Emmy’er – blandt andet Bedste Instruktør til Bier – og selvom serien ikke er storfavorit til at vinde over hele linjen, så holder vi optimismen oppe og fingrene krydset hele natten”.

Den anden vært er Kasper Lundberg, og Lasse Rimmer kigger også forbi studiet den nat.

 

Tid og sted

Emmy sendes natten mellem søndag 18. september og mandag 19. september.

Selve showet starter kl. 02.00 og varer til kl. 05.00.

Showet genudsendes lørdag 24. september på TV 2 ZULU.

 

Annonce