Forside Produkter Connected Home

Router-Test: AirTies Air 4920

-
Steen Garbers Enevoldsen

Denne gang tester jeg et Air 4920 kit bestående af tre MESH wifi extendere, og som dermed udgør et alternativ til Amplifi fra Ubiquiti, som jeg har testet tidligere. Produkterne er lavet af Airties, som har ry for at lave kvalitetsprodukter.

Installationen foregår gennem en app, og i modsætning til den særdeles frustrerende oplevelse, jeg havde med Ruckus Xclaim, så var det nemt at installere Airties.

App’en fungerer fint, men jeg mangler helt basale konfigurationsmuligheder., Det eneste wifi-relaterede man kan ændre på, er SSID og WPA nøgle. Det er sikkert fint til Mormor, men fandeme ikke til mig!

Heldigvis kan man tilgå enheden via en webgui, hvor de gængse parametre kan ændres. Denne GUI er dog anledningen til endnu et (denne gang værre)  kritikpunkt: Der er per default ikke noget password! Du læste rigtigt, intet password! Man kan sette et password inde i GUI’øen, men det er helt uacceptabelt, at standardindstillingen er så usikker!

Performance er rigtig fin, og endnu mere vigtigt har jeg oplevet Airties som et stabilt produkt. Ingen irriterende udfald igennem et par ugers daglig brug.

Strømforbruget er i den høje ende, og med tre Airties enheder vil man sammenlignet med tre Amplifi enheder have en ekstra elregning på omkring 100 kr om året.

Se test og gennemgang af resultaterne her

Nørd’o’teket

Denne artikelserie bringes i samarbejde med Nørd’o’teket, hvor du kan læse supernørden Steen Garbers Enevoldsen‘s tanker om meget af den teknik du møder i hverdagen.

Denne artikel er en del af serien: Router-Test

Annonce