Forside Nyheder

Telia streaming-tv har rundet 32.000 kunder

-
Telia TV på Apple TV 4. Foto: recordere.dk

Telia TV, der er tv-kanaler på streaming uden krav om kabel eller bredbånd, har rundet 32.000 kunder.

Telia leverer tv-signaler via nettet til Chromecast, Apple TV, computer, tablet og smartphone.

Nu har tjenesten rundet 32.000 abonnenter. Det fremgår af seneste kvartalsregnskab. Det er en fremgang på 6.000 i forhold til samme periode sidste år.

Regnskabet viser dog også at Telia TV i sommers var oppe på 33.000 kunder, hvilket kan skyldes at flere har benyttet sig af den type streaming-tilbud i sommerperioden, for at kunne følge Tour de France o.lign. under ferien.

For med Telias tv-tjeneste er der ingen binding og ingen krav om f.eks. bredbånd. Det er istedet en tv-distribution der fungerer som de fleste øvrige streamingtjenester, at man kan hoppe på den ene måned og fra igen den næste. Priserne starter ved 99 kr/måned.

Også hos Telia TV kan man se trenden med at kunderne i stigende grad vælger de mindre tv-pakker. Hvor de i 1. kvartal i år gennemsnitligt omsatte for 370 kr/tv-kunde så er det tal faldet til 324 kr/tv-kunde i 3. kvartal.

 

Annonce