Forside Nyheder

Playpilot samler streamingtjenesterne, nu vil de ud i flere lande.

-

Playpilot opererer i Danmark og Sverige med at holde styr på streamingtjenesternes indhold under en hat. Nu vil de udvide til flere lande.

Danskudviklede Playpilot går med planer om udvidelse og har i den forbindelse ansat en ny direktør til at lede selskabet igennem ekspansionen.

Det er David Mühle der kommer fra en stilling som salgschef for Europa og Mellemøsten i Ooyala, et internationalt firma for videoprodukter.

“Jeg har kendt til David siden han var salgschef hos Videoplaza og vidste med det samme, at her var en spændende profil. Vi har gennem længere tid forsøgt at få David med på vores team, så det er dejligt, at det nu endelig er lykkedes”, fortæller Anne-Marie Ubbe, medstifter af Playpilot Danmark, og fortsætter:

“Vi går en spændende tid i møde, hvor vi skal skalere organisationens størrelse og indtage nye markeder. At få én med Davids internationale netværk, samt erfaring ombord er fantastisk og jeg glæder mig meget til at begynde samarbejdet.”

I forbindelse med tiltrædelsen bliver David desuden en del af ejerkredsen via en privat investering i selskabet.

Playpilot findes i dag i Danmark og Sverige, men planlægger inden længe at lancere på flere markeder, samt udkomme med apps til Android og iOS.

 

Annonce