Forside Baggrund

Netflix, Amazon og HBO tvinges til mere europæisk indhold

-
Netflix investerer allerede stort i europæisk indhold. Foto: recordere.dk

Ny aftale i EU åbner for at tvinge streamingtjenester som Netflix, Amazon og HBO til at investere i europæisk indhold.

EUs lovgivere og medlemslande er blevet enige om en foreløbig aftale der kan tvinge mere europæisk indhold ind på streamingtjenesterne. Det skriver Reuters.

Med den nye aftale kan EU-landene stille krav om at der er mindst 30% indhold af europæisk oprindelse på tjenester som Netflix, Amazon og HBO Nordic m.fl.

Netflix er allerede godt på vej. For en uges tid siden holdt de en stor konference i Rom hvor de præsenterede 10 nye europæiske projekter, i tillæg til de europæiske tv-serier der allerede streames fra tjenesten nu eller i nær fremtid, som danske The Rain.

En anden del af aftalen handler om at sikre at indhold med vold, had og terrorisme nemmere kan fjernes fra tjenester som Facebook og YouTube. Tjenester der lægger platform til brugervideoer skal tilbyde en enkel nem måde at rapportere den type indhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye EU-regler gælder ikke kun on demand videotjenester men også traditionelle broadcasters (tv-stationers) streamingtilbud samt live streamingtjenester som eksempelvis Facebook Live.

Hvis en streamingtjeneste, tv-station eller live tjeneste ikke har base i landet, så kan det EU-land kræve at de spytter penge i landets produktion. Hvor meget en EU-land kan kræve af tjenesten/tv-stationen vil være proportionel med omsætningen på on demand i det land.

Aftalen der ligger nu er foreløbig og skal nu godkendes af Europa-Parlementet og de enkelte medlemslande.

 

Annonce