Forside * Fokus

Hot or not: AI kan vælge fremtidens Hollywood film

-
Foto: Shutterstock.com og Pixabay.com

Kunstig Intelligens kan komme til at afgøre hvilke manuskripter der ender som Hollywood film.

Computere kan i fremtiden komme til at afgøre hvilke film Hollywood laver. Det skriver Variety.

AI (kunstig intelligens) kan være bedre end mennesker, til at afgøre om en film bliver et hit eller et flop, og i Hollywood kan alt gøres op i penge. De film der er på markedet nu skal finansiere de næste film.

Annonce:

Belgiske ScriptBook er sådan et produkt. Det system kan analysere filmmanuskripter via AI-algoritmer og give ‘thumbs up’ eller ‘thumbs down’ til filmprojekterne. Selskabet bag viste forleden deres produkt frem for filmbranchen på Karlovy Vary Intl. Film Festival.

Som en demonstration af mulighederne havde folkene bag anvendt ScriptBook på 62 film fra Sony Pictures. Ud af de 32 film fra Sony der var endt i underskud, der udpegede systemet de 22 af manuskripterne som potentielle flop.

“Hvis Sony havde anvendt vores system kunne de have undgået 22 film der floppede økonomisk”, udtaler Nadira Azermai, stifter af ScriptBook, til Variety.

 

Sådan fungerer det

Der uploades et manuskript som PDF-fil, og 5 minutter efter er systemet klar med en analyse af filmen med roller, stemning, publikum, køn og race mm. – og ikke mindst en vurdering af hvad filmen kan indtjene.

“Når vi viser det til kunderne, er det første spørgsmål: Hvordan er det muligt at give et script til en computer og på en eller anden måde kan det komme op med alle disse vurderinger?”, fortæller Michiel Ruelens, der er dataforsker hos Scriptbook, til Variety.

Han fortæller at det er maskinlæring. Kunstig intelligens der til at begynde med blev instrueret af mennesker, men sidenhen har trænet sig selv og opbygget en stor database af viden om hvad der virker og ikke virker i film.

Systemet er blevet trænet vha. indtil videre 6.500 filmmanuskripter.

 

Politisk korrekthed

I dag er bedømmelse af filmmanuskripter en subjektiv vurdering, og afgørelsen kan herefter være på en mavefornemmelse om dette kan sælge biografbilletter eller ej.

Folkene bag ScriptBook fortæller at deres system har en succesrate på 84%, eller ca. 3 gange bedre end den menneskelige vurdering. Systemet kan også benyttes til at efterprøve en menneskelig beslutning.

I disse MeToo-tider kan det også analysere om filmen er politisk korrekt. Eksempelvis liste hvor mange samtaler der er mellem to eller flere kvinder hvor emnet ikke er mænd. Eller hvor mange samtaler der er mand-mand, kvinde-kvinde og mand-kvinde.

 

Ikke perfekt

Systemet er dog ikke perfekt. En film som ‘La La Land’ blev vurderet til at indtjene omregnet 375 mio. kroner, men den endte med at indtjene over 630 mio. kroner omregnet.

En del af meromsætningen på ‘La la land’ kan dog nok begrundes i filmens mange Oscar-nomineringer og ekstra omtale i forbindelse med Oscar-skandalen, hvor den film først blev udråbt som vinder af bedste film, hvor det kort derefter viste sig at være en fejl, pga. ombyttede kuverter under Oscar-uddelingen.

 

Afviser ikke kunstnerriske film

På spørgsmålet om ikke AI kan dræbe al kreativitet indenfor film, ved at udpege bestemte manuskripter som ‘rigtige’ og andre som ‘forkerte’, så blev det afvist af Nadira Azermai, stifter af ScriptBook.

Hun fortæller at deres system er blevet god til at udvælge de kunstnerriske film der også kan sælge biografbilletter.

Det koster ca. 32.000 kroner at sende et enkelt filmmanuskript gennem ScriptBook og få en rapport.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.