Forside Indhold og distribution Film

Blockbuster har valgt ny leverandør af smart tv apps

-

Blockbuster har valgt ny leverandør til at forny deres smart tv apps.

Blockbuster skifter engelsk leverandør ud med en tysk. Det skriver Digital TV News.

De har valgt den tyske udvikler 3SS som fremtidig partner, og første opgave er at forny Blockbuster på smart tv.

Det er Blockbuster på smart tv baseret på operativsystemer fra Samsung (Tizen og Orsay) og LG (WebOS og Netcast) der står for skud til en opdatering først.

Senere følger nye Blockbuster-apps til Philips og Panasonic smart tv, og muligvis andre mærker.

Når de nye tv-apps er klar vil de blive tilgængelige for Blockbuster kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

De nye apps vil byde på forbedret navigation, med mulighed for bogmærker, ønskelister og personlige anbefalinger. Ikke mindst de personlige anbefalinger er noget Blockbuster-teamet ser frem til at arbejde mere med.

Blockbusters danske katalog indeholder salg og udlejning af 12.000 film og 350 serier, mens de øvrige nordiske markeder har adgang til ca. 6.000 titler.

Der er 500.000 registrerede brugere på Blockbuster i Danmark.

 

Annonce