Forside Produkter Mobil

Ups, Lenovo viste uægte video af foldbar Motorola til pressen

-
Sådan kunne en foldbar Motorola Razr se ud. Koncept af Waqar Khan

En konceptvideo, hvor en fan forestiller hvordan en foldbar Motorola Razr smartphone kunne se ud, endte som en ‘officiel’ fremvisning på et Lenovo pressemøde.

“Nu skal I se hvad vi arbejder på”: Lenovo havde inviteret den kinesiske presse ind forbi, og et af indslagene var en video af en foldbar Motorola Razr.

Videopræsentationen blev fanget på video af Richard Lai, der er chefredaktør på kinesiske Engadget.

Der er kun ét problem: Videoen som Lenovo viste frem er ikke ægte. Det skriver Ars Technica.

Det er en konceptvideo lavet af Tech Youtuber Waqar Khan, og det der ses på på videoen er en fans forestilling om hvordan sådan en foldbar Motorola Razr kunne se ud.

 

 

Lenovos præsentation havde Waqar Khans signatur i telefonens ur, men til sidst havde de klippet et Lenovo-logo ind som var det deres præsentation.

Ifølge Waqar Khan har Lenovo ikke spurgt om lov til at vise hans video, og da slet ikke at lade som om det var et Lenovo-produkt der blev fremvist.

Det fremgår ikke om Lenovo nu vil forsøge at gøre Waqar Khans koncept til virkelighed.

 

Original video

 

Annonce