Forside IFA IFA 2019

Nye pærer og tilbehør til Philips Hue

-

Her på IFA-udstillingen i Berlin har Philips Hue annonceret efterårskollektionen af nye pærer og tilbehør.

Signify, der står bag Philios Hue, har løftet sløret fir en række nye pærer og tilbehør på vej.

“Vi ønsker at gøre intelligent belysning mere tilgængeligt, og vil gerne give folk et større valg, hvad angår styring, stemning og æstetik, når det kommer til belysning”, fortæller Jasper Vervoort, Home Systems and Luminaires hos Signify, og fortsætter:

“Vi er stolte af at introducere et varieret udvalg af nye og opdaterede produkter, inklusiv de nye Philips Hue Smart plug, Philips Hue Smart button samt den opdaterede Philips Hue Go lampe med Bluetooth, og vores første Philips Hue filamentpærer”.

 

Filamentpæren

Kombinér intelligent LED-belysning med skønheden og udtrykket fra de klassiske glødepærer i den nye kollektion af Philips Hue filamentpærer.

Filamentpærerne kommer i tre varianter, alle med en gylden overflade og giver dig den funktionalitet og stemning som du kender fra Philips Hue produkterne.

 

Smart tilbehør

To nye stykker intelligent tilbehør giver dig muligheden for at tilkoble og kontrollere din belysning som aldrig før.

De nye Philips Hue Smart Plugs lader dig styre hvilken som helst pære eller lampe i dit Philips Hue System – selv dem du ikke kan sætte en intelligent pære i.

Philips Hue Smart Button er en lille knap med en magnetisk base, der lader dig kontrollere dine intelligente lys med kun et tryk og tilpasse det til dine behov (kun tilgængeligt på udvalgte markeder).

 

Ny og forbedret Hue Go, indbyggede spots, GU10 og E14 pærer.

Den opdaterede Philips Hue Go lampe giver brugerne flere muligheder for styring, ved hjælp af dens ekstra Bluetooth kapacitet samt forbedrede batterilevetid.

Med den opdaterede Hue Go kan du tage din intelligente lampe med hvor som helst og styre den via Philips Hue Bluetooth app.

De nye Fugato og Argenta lamper og Philips Hue White and color ambiance Centura indbygningsspots tilføjer et moderne look til ethvert rum, og de nye white and color ambiance GU10 spot giver dig farverig belysning til dine nye, eller eksisterende, indbygningsspots og indbyggede armaturer.

En anden nyhed er at E14 kertepærer nu bliver tilgængelig i hvid. Hidtil har man kun kunnet få dem i den dyrere variant med fuld farveskifte.

 

Udvidet Adore udvalg til badeværelset

Det udvidede udvalg af Philips Hue Adore badeværelsesarmaturer giver flere muligheder for, at få det perfekte lys på dit badeværelse.

Med den nye startpakke til indbygningsspots samt en lille og en stor variant af en horisontal væglampe til oplysning af spejle – der alle inkluderer en praktisk Philips Hue Dimmer Switch – kan du indstille lyset til at passe til ethvert tidspunkt på dagen.

 

Nye Friends of Hue partnerskaber

Signify offentliggør også to nye globale partnerskaber for Philips Hue; Hansgrohe og Yale.

Fra begyndelsen af 2020 vil Philips Hue blive integreret med Hansgrohes nyeste innovation RainTunes. RainTunes kombinerer vand, lyd, lys, bevægelige billeder og dufte til at skabe en ny ‘brusebadsoplevelse’.

Sammen med Yale forbedrer går Hue ind på sikkerhedområdet, og demonstrerer den centrale rolle belysning har. Integrationen af vores lys med Yale afskrækker mulige indbrudstyve samtidig med, at det giver husejere en visuel bekræftelse i, at deres hjem er beskyttet.

Lyskontakt: I samarbejde med Gira introducerer den tyske start-up Senic trådløs og batterifri Friends of Hue kontakter for nem styring af dine Philips Hue pærer og lamper. Derudover samarbejder Philips Hue også med Jimitech i Danmark m.fl.

I alt er der ti forskellige Friends of Hue partnere inden for kategorien smarte kontakter, og Hue kan dermed kan tilbyde mange forskellige intelligente kontakter til forbrugere i Europa og USA. Alle kontakter er batterifri på grund af ‘energihøstende’ teknologi, og kan integreres fuldstændig ind i Philips Hue systemet for nem opsætning og styring.

 

Pris og tilgængelighed

Philips Hue Filamentpærer kommer i tre forskellige varianter:

  • Den traditionelle A60 til 149 kr
  • ST64 tube til 199 kr
  • G93 globe til 229 kr.

De øvrige af efterårets nyheder:

  • Philips Hue Go er tilgængelig fra oktober til 599 kr.
  • Philips Smart plug koster til 229 kr.
  • Fugato og Argenta koster fra 679 kr.
  • Centura indbygningsspots koster 499 kr.
  • Philips Hue White and color ambiance GU10 pærer koster 449 kr.
  • Philips White E14 pærer koster 149 kr. for et styk.

Det nye udvidede Hue Adore badeværelsessortiment er tilgængeligt fra oktober til priser fra 399 kr.

 

Følg IFA i Berlin på recordere.dk
Internationale Funk-Ausstellung Berlin, eller mere mundret kaldet IFA, er en af verdens ældste og førende elektronikmesser. Her besøger over en kvart million interesserede og over 6000 journalister den ugelange messe i Berlin, der oftest ligger i September.
Recordere.dk deltager på IFA i Berlin, og du kan følge vores dækning af europas største messe for AV-elektronik i vores IFA-sektion.

 

Annonce