Forside * Featured

TEST: Lyngdorf TDAI 2170 – Raffineret og gennemtænkt digital forstærker

-

HIFI Review: Lyngdorf TDAI-2170  – Raffineret og gennemtænkt digital forstærker


Dette er et “snack-size” uddrag fra vores stortest af integrerede forstærkere i 20-30.000 kroners klassen.  10 forstærkere blev testet.

Annonce:

  Du kan læse hele testen, og hvordan den foregik her. 


Digital fra yderst til inderst

Med Lyngdorf TDAI-2170 er vi på 100% digital grund.  Forstærkeren er noget så sjældent som en digital forstærker præcis som vores reference i testen.  Den står samtidig i stor kontrast til resten af feltet, med en radikalt anderledes design approach og filosofi end de øvrige, b.la med modul opbygning.

“DEN STÅR SAMTIDIG I STOR KONTRAST TIL RESTEN AF FELTET, MED EN RADIKALT ANDERLEDES DESIGN APPROACH OG FILOSOFI END DE ØVRIGE , B.LA MED MODUL OPBYGNING.”

Det første man lægger mærke til er det enkle design. Dog finder man hurtigt ud af, at under overfladen gemmer der sig en yderst raffineret digital forstærker, der bruger avanceret DSP teknologi til at få det bedste ud af højttalerne i dit rum, og har rigtig mange sofistikerede opsætningsmuligheder.

“UNDER OVERFLADEN GEMMER DER SIG EN YDERST RAFFINERET DIGITAL FORSTÆRKER”

Forenklet betjening

TDAI-2170 er f.eks den eneste forstærker i feltet, hvor man kan slå inputs fra som man ikke bruger. Alle de øvrige forstærkere (undtaget Arcam) insisterer på at man enten skal finde den rigtige knap, eller bladre igennem alle inputs,  på trods af langt de fleste brugere vil ende med måske at bruge to, måske tre forskellige inputs…

Man kan tilmed selv navngive dem på 2170`eren, og de raffinerede opsætningsmuligheder gør forstærkeren i stand til at arbejde perfekt sammen med subwoofere og opnå de mest korrekte resultater ved hjælp af variable filtre, delefrekvenser og fase kontrol i samspil med det indbyggede Roomperfect rumkorrektionsystem.  Det føles efter noget tid lidt som kontrasten i mellem at køre en Tesla eller en gammel golf 1. Dette er fremtiden, og du er ikke i tvivl om, at Lyngdorf har styr på tingene med dette niveau af opmærksomhed på detaljerne.

“DET FØLES EFTER NOGET TID LIDT SOM KONTRASTEN I MELLEM AT KØRE EN TESLA ELLER EN GAMMEL GOLF 1.”

Fjernbetjeningen er en OEM, der ligger godt i hånden

Modulopbygning er genialt – få og betal for det du har brug for!

TDAI-2170 har efterhånden nogle år på bagen, hvilket mærkes ved at der ikke er noget streaming eller netværkskontrol/app kontrol indbygget, som vi har set det på nyere lyngdorf produkter.  Modul opbygningen gør dog, at den stadig er helt relevant, med mulighed for at tilføje 4K HDMI modul med ARC og CEC, analog modul med XLR og MM RIAA til pladespiller, samt USB audio modul (med DSD og ultra high-res audio support). MED alle modulerne koster TDAI-2170 kr. 28.999, men kan fås til  kr. 19.999 hvis man ikke har brug for ekstra modulerne, og det gør den også prismæssigt meget attraktiv i vores felt af gode integrerede forstærkere.

“MODUL OPBYGNINGEN GØR DOG, AT DEN STADIG ER HELT RELEVANT”

På den måde kan man selv bestemme hvad man betaler for, hvilket vi godt kan lide!

2170 har en storebror (TDAI-3400), der er næste generation med indbygget streaming, webinterface, apps og et endnu kraftigere effekttrin. Denne koster + 40.000, hvilket gør 2170 til lidt af et røverkøb, da man i praksis ikke vil savne noget, hvis man f.eks bruger en Blusound node 2 eller tilsvarende sammen med den, eller alligevel spiller al musik direkte fra en computer via USB.

Lyd oplevelse – Roomperfect gør stor forskel!

Lydmæssigt, opleves TDAI-2170 varm og neutral i klangen efter roomperfect kalibrering. På L100 højttalerne tager forstærkeren dem til et helt nyt niveau, som ingen af de andre forstærkere i testen kan (undtaget Arcam SA30).   L100 højttalerne er godt ude fra side og bagvæggene, så der er ingen kære mor der hjælper med bassen, lige indtil at roomperfect kommer til undsætning.

“I KORREKTIONEN AF JBL HØJTTALERNE OPLEVER VI DOG AT DET KAN VIRKE SOM LIDT FOR MEGET”

I korrektionen af JBL højttalerne oplever vi dog at det kan virke som lidt for meget. Bassen kommer på plads, men mellemtonen virker lidt tilbagetrukken og har mistet noget definition og detaljer. Måske det er fordi at ændringerne er så store? Effekten af roomperfect er meget mere subtil på de store R1 højttalere, der blot får tilført lidt ekstra dybbas og en smule ekstra varme i den nederste del af vokal registeret. Dynamisk er forstærkeren meget overskudsagtig, men virker ikke helt så hurtig som de bedste i testen.

“DYNAMISK ER FORSTÆRKEREN MEGET OVERSKUDSAGTIG, MEN VIRKER IKKE HELT SÅ HURTIG SOM DE BEDSTE I TESTEN.”

Hvad er det for en sjæl bag makeuppen?

Det bedste input er USB, hvor vi oplevede lyden mest åben og detaljeret. Lyngdorf forstærkeren er ikke den mest sprudlende på holdet. Den er nøgtern, clean, præcis, stram, men aldrig større end livet selv. Man sidder med en god og tryg fornemmelse af at ingeniørerne i de hvide kitler er tilfredse med deres indsats, men musikken når ikke helt ind i knoglerne på samme måde som med f.eks Technics, Marantz, Naim, Rotel. Karsten bemærker testens bedste mundharmonika på Bob Dylans “Man in the long black coat”, med en flot stram bas, og et roligt, klippefast lydbillede med TDAI-2170.

“KARSTEN BEMÆRKER TESTENS BEDSTE MUNDHARMONIKA PÅ BOB DYLANS “MAN IN THE LONG BLACK COAT”

Dog tilføjer han at det “bare er en ordinær, neutral forstærker” uden roomperfect korrektionen slået til, – og her er måske forstærkerens akilleshæl.  Med al den digitale perfektion, er der fare for at den også bliver lidt kedelig i længden. Som med kærlighed, er det man lærer at elske jo hinandens fejl – og ikke nødvendigvis alt det perfekte?

“SOM MED KÆRLIGHED, ER DET MAN LÆRER AT ELSKE JO HINANDENS FEJL – OG IKKE NØDVENDIGVIS ALT DET PERFEKTE?”

Vi oplevede aldrig at TDAI-2170 mistede pusten effektmæssigt.

Utrolig fleksibilitet, der ikke er andre der tilbyder

På grund af de avancerede tilslutningsmuligheder og roomperfect skal TDAI-2170 nok få det bedste ud af ethvert højttaler system mws eller uden en eller to subwoofere.

Den kan også parres med en anden effektforstærker som tilsluttes analogt ELLER digitalt.  Man kan i princippet også vælge at bruge TDAI-2170 som en ren roomperfect processor hvis man måtte ønske dette, og gå digitalt eller analogt ind og ud af den, hvilket vi prøvede sammen med andre forstærkere i L100 setuppet, f.eks som ren rumkorrektions enhed for Marantz KI Ruby og Naim Nait XS-3!

“MAN KAN I PRINCIPPET OGSÅ VÆLGE AT BRUGE TDAI-2170 SOM EN REN ROOMPERFECT PROCESSOR HVIS MAN MÅTTE ØNSKE DETTE!”

Man kan på den måde også betragte TDAI-2170 som en ren rumkorrektions processor for en anden forstærker til 20.000 kr!

Fuldt udbygget TDAI-2170 med ekstra analog modul med RIAA, USB og HDMI. Bemærk de analoge og digitale outputs, der byder på enorm fleksibilitet i brugen.

Man kan konfigurere det analoge og digitale output lige som man ønsker det.  Med eller uden volumen regulering, med og uden Roomperfect processing eller crossover filtrering.  Det er bare ikke noget man ser hos andre producenter i et produkt som dette!

TDAI-2170 som rumkorrektions processor for Marantz KI Ruby 😜. En bastard, men en mulighed grundet den store fleksibilitet i lyngdorf`en.

Få hjælp til opsætning hvis du er i tvivl!

Al denne digitale fleksibilitet og troldmandsværk, er også samtidig den største udfordring for novicen. Det er ikke svært at følge roomperfect vejledningen, og bruge den medfølgende professionelle mikrofon og stativ. MEN, er der tale om et mere avanceret setup f.eks med subwoofere eller asymmetrisk placering af højttalerne, kan det godt betale sig at få lidt hjælp til at få den sat perfekt op fra en professionel, og på den måde sikre at man får det bedste fra sine højttalere.

“MEN, ER DER TALE OM ET MERE AVANCERET SETUP F.EKS MED SUBWOOFERE ELLER ASYMMETRISK PLACERING AF HØJTTALERNE, KAN DET GODT BETALE SIG AT FÅ LIDT HJÆLP TIL AT FÅ DEN SAT PERFEKT OP FRA EN PROFESSIONEL.”

Value for money

I standard trim er 2170 nede og konkurrere med de billigste forstærkere i feltet, men byder samtidig på et raffinement der er lysår foran. Derfor får 2170 vores medalje for “value for money” og er den forstærker man nok ville tage med på en øde ø, grundet den store fleksibilitet og simple daglige brug.

“DERFOR FÅR 2170 VORES MEDALJE FOR “VALUE FOR MONEY” OG ER DEN FORSTÆRKER MAN NOK VILLE TAGE MED PÅ EN ØDE Ø, GRUNDET DEN STORE FLEKSIBILITET OG SIMPLE DAGLIGE BRUG.”

Særligt værd at fremhæve:

Roomperfect rumkorrektion, modul udvidelser, helt utrolig fleksibilitet i opsætningen, filtre og crossovers, mulighed for 4K HDMI med ARC og CEC, mulighed for USB med DSD, mulighed for RIAA, betal for det du har brug for. Enkelt og elegant design. Testens uden konkurrence i øvrigt, – lækreste volumenknap.

Lyd karakter:

Ren, neutral, god dynamik og effekt levering.  Overraskende varm efter roomperfect kalibrering, med god fylde til den høflige R1 bas. Fedt match til R1.  Meget effektiv med JBL L100, hvor roomperfect optimerede dem til et punkt hvor ingen af de andre forstærkere kunne være med. Uden roomperfect i direkte sammenligning med referencen, keder man sig dog hurtigt i mangel på personlighed.

“TDAI-2170 UDVIRKEDE MIRAKLER MED JBL L100, HVOR ROOMPERFECT OPTIMEREDE DEM TIL ET PUNKT HVOR INGEN AF DE ANDRE FORSTÆRKERE KUNNE VÆRE MED. UDEN ROOMPERFECT I DIREKTE SAMMENLIGNING MED REFERENCEN, KEDER MAN SIG  DOG HURTIGT I MANGEL PÅ PERSONLIGHED”

Særlige særheder:

ikke standard bredde, ingen variabel tonekontrol (hvilket er en helligbrøde!) , ingen form for streaming indbygget, intet hovedtelefon input (men digital out eller analog out kan bruges med en ekstern hovedtelefon forstærker). Ingen muligheder for at tune Roomperfect resultatet andet end med faste tone profiler (voicings).  Alle i lytte panelet har eller har haft en TDAI-2170!

Stjernholm reviews medaljer & priser

stortestens lækreste volumenknap. Et orgie i præcision og 0.1 db steps, omhyggeligt afbalanceret. Vi kan sidde hele dagen og køre på den.

Vi tildeler Lyngdorf TDAI-2170 “Bedste Value prisen”

medaljer:

  • Største opsætnings fleksibilitet
  • Enkleste daglige betjening
  • Bedste fjernbetjening runner up
  • Bedste Volumenknap
  • Bedste & enkleste rumkorrektion
  • Enkleste daglige betjening

Mere information:

Vejledende udsalgspris: kr. 19.999.- / 28.999.- som testet med alle moduler (kommer standard med line inputs og digitale inputs/output).

Forhandles af: HIFI Klubben

Mere information og specs hos Lyngdorf



Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, både på den skabende og den tekniske side.  Yderligere er han stifter og medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche, og arbejder i dag som uafhængig konsulent. 

På recordere.dk anmelder han især det tungere HIFI og surround. Hans grundfilosofi er,  at hvis det lyder rigtigt, så ER det rigtigt.

Mortens forskellige lyd-eventyr kan følges sjatvis på instagram profilen stjernholmreviews

Denne artikel er en del af serien: Premium HIFI Forstærkere

Lyngdorf TDAI-2170

Fra dkk 19.999
9.5

Stjernholm Review Points

9.5/10

Plus

  • Raffineret opsætning
  • Roomperfect
  • Digital og analog I/O
  • Modul opbygget
  • Stor værdi for pengene
  • Lækker daglig betjening
  • Ekstrem fleksibel

Minus

  • ingen tonekontrol
  • Ingen app
  • Ingen webinterface
  • Måske FOR Perfekt?
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.