Forside * Nyheder

Humac betaler 6-cifret bøde

-

Appleeksperterne fra Humac har fået en bøde for markedsføring som ikke fulgte loven

Elektronikkæden Humac, der har specialiseret sig i Apple produkter og tilbehør, har overtrådt markedsføringslovens § 18 og skal betale en bøde på 120.000 kroner. Dette sker efter Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden for utilstrækkelig oplysning om låneomkostninger i deres annoncering. Det skriver Ekstra Bladet

Annonce:

Sagen involverer fire avisannoncer, hvor Humac tilbød finansiering af computere. Problemet var, at informationen i disse annoncer var trykt for småt, og låneomkostningerne var ikke klart adskilt fra andre vilkår i tilbuddet.

Ifølge fungerende forbrugerombudsmand, Andreas Weidemann, er det afgørende, at forbrugerne får tydelig information om alle omkostninger ved et lån i markedsføringen.

“Det koster penge at låne penge, og det skal stå helt klart for forbrugerne,” udtaler Weidemann til Ekstra Bladet. Han understreger, at der ikke må være risiko for, at forbrugerne overser udgifterne til finansieringen i annoncerne.

Humac har anerkendt overtrædelsen og betalt bøden.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.