Forside * Nyheder

Scan-Speak på danske hænder


Scan-Speak, der leverer komponenter til en bred vifte af verdens førende mærker inden for high-end højttalersystemer, er nu igen på danske hænder. Det blev en realitet, efter en gruppe danske investorer anført af direktør Jan Nielsen og med støtte af en række lokale finansielle partnere har købt virksomheden fri fra den hidtidige ejer Tymphany og samtidig tilført et to-cifret millionbeløb. 

“Scan-Speak er et af de stærkeste brands inden for højttaler enheder, og virksomheden har meget store vækstmuligheder. At det er lykkedes at finde investorer og finansielle partnere i en tid med finanskrise og uro på verdensmarkederne, er en stor tillidserklæring og udtryk for, at virksomheden er en god forretning med et kæmpe potentiale,” fortæller Jan Nielsen, der siden 2007 har fungeret som direktør for aktiviteterne i Scan-Speak.


Vil forøge omsætningen markant


Selvom finanskrisen har betydet en nedgang i branchen, så har den været knap så markant i high-end segmentet, hvor Scan-Speak befinder sig. Den nye ledelse ser derfor et stort vækstpotentiale på markederne ? både det hjemlige, men især også på eksportmarkederne, der udgør tæt på 90 procent af den nuværende omsætning.

“Den økonomiske nedgang har naturligvis haft indflydelse på omsætningen, men vi fastholder strategien. I resten af 2009 vil vi arbejde på at stabilisere forretningen og fastholde de eksisterende kunder, og vi forventer at året giver et mindre overskud. I 2010 vil vi fokusere på vækst både hos eksisterende og nye kunder,” fortæller Jan Nielsen og fortsætter: 

“Overordnet skal vi koncentrere os om at forfine og videreudvikle de unikke teknologier, som er blevet synonym med Scan-Speak. Vi skal kort sagt koncentrere os om vores kernekompetencer.”



Kilde: Scan-Speak

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.