Forside * Nyheder

Tegneseriernes fremtid er på tablets og mobil


 


Man kan ikke beskylde Marvel for at være bag om den digitale dans. I modsætning til mange andre dele af underholdningsindustrien har tegneseriehuset været på forkant med at udvikle digitale produkter, som deres brugere virkelig gerne vil benytte sig af, i stedet for at blot at købe tegneseriehæfter.


Nu gør de det igen. Inspireret af musikindustrien, der tilbyder digitale downloads, når man køber en vinylskive, vil Marvel nu til at forære digitale versioner af deres tegneseriehæfter væk. Når man køber et hæfte, vel at mærke. Sammen med den fysiske version af de amerikanske udgaver af tegneseriehæfter med bl.a. Spider-man, Avengers og Captain America kommer der fremover en kode, der giver adgang til hæftet fra Android- og iOS-platformen.


På den måde kan du både læse hæftet i fysisk form, på mobilen og på din tablet. Der spekuleres nu i, om det er en bevidst strategi for Marvel at forsøge at vænne deres kunder af med at læse i fysisk form overhovedet, sådan at de fremover kan nøjes med at sælge til den digitale platform.


Marvels konkurrenter har også opdaget det digitale univers. DC Comics, der har karakterer som Superman og Batman i stalden, lavede for nylig en aftale med Amazon.com, ligesom Dark Horse Comics har en aftale med boghandlerkæden Barnes & Noble.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.