Forside * Nyheder

CES Unveiled: Bambus-billigmærket Seiki viste skærme frem


Vi har skrevet en del om nytilkommeren Seiki, der chokerede verden ved allerede sidste år at kunne levere en 4K-skærm i en pæn størrelse til lige over 7.400 kroner.


Det store spørgsmål var jo naturligvis, hvorvidt sådan en skærm overhovedet kan leve op til de krav, de fleste af os ville stille til sådan en skærm, og i forummet under nyheden vi linker til foroven, er folk da også skeptiske.


Ved CES Unveiled-pressearrangementet fik vi dog (lidt mere) syn for sagn. Seiki var nemlig til stede med en enkelt skærm. Den viste kun et HD-signal, men det så faktisk ganske hæderligt ud, både når det gælder skarphed, farvevisning og kontrast.


At de er til stede på CES Unveiled betyder formentlig også, at de er at finde på CES-messegulvet, hvor vi vil tjekke deres billige 4K-skærme nærmere ud og høre lidt om deres ekspansionsplaner i forhold til Europa, når messen rigtigt åbner på tirsdag.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.