Forside * Nyheder

Her er penne-musen, der redder dit håndled



Foto: recordere.dk


Til trods for, at vi nu har brugt mus sammen med computere i fire årtier, har vi stadig ikke fundet de vises sten i forhold til ergonomi.


Vi får stadig musearme, håndledsskader og skulderproblemer, fordi det ikke altid er muligt at bruge en mus under perfekte, ergonomiske forhold.


Men hvad nu, hvis en mus var en pen? Og her menes ikke pen+plade-kombinationen, som mange i den grafiske verden har brugt i årevis. Nej, musen er simpelthen blot formet som en pen, men fungerer som en almindelig mus, som du rykker rundt med. Det er det svenske firma Penclic, der står bag.


Da Recorderes udsendte fik lov at lege med musen, var reaktionen der med det samme. Det var en meget mere naturlig fornemmelse end en almindelig mus, og slet ikke lige så svært at styre som en digital pen på en plade.


De findes i forskellige varianter, men topmodellen, den trådløse Penclic B3, koster 90 Euro (lige omkring 670 kroner), hvis man bestiller den på Penclics svenske hjemmeside.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.