Forside * Nyheder

Waoo rydder op: Bredbånd med flere tjenester

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Waoo rydder op på produkthylden og ændrer på fiberprodukterne. Nu med ekstra services.

Waoos nye tema for bredbåndsprodukter skal sælges under sloganet: ’Internet som det burde være’.

Her tilbydes ekstra services, som ikke før er set i internetprodukterne.

Annonce:

“Vi har gjort temmelig meget ud af at spørge vores kunder, hvad de har af krav til en fuldendt internetoplevelse. Her var konklusionen, at det handler om kapacitet, sikkerhed, tilgængelighed, bekvemmelighed og muligheden for at vælge selv”, fortæller Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo.

De ekstra tjenester er:

  • Sikkerhed
  • Smart WiFi
  • Udvidet Installation
  • Online harddisk

Sikkerhedspakken bliver en del af alle nye bredbåndsprodukter og skal hjælpe til at beskytte mod ting som identitetstyveri, virus og hackerangreb.

Smart WiFi (læs artikel om det her) bliver inkluderet i de større pakker sammen med en udvidet installationshjælp (læs mere om det her).

Udvidet Installation følger med den største pakke hos Waoo. Abonnementer af denne pakke vil altid få det nyeste udstyr løbende.

Online harddisk er lagerplads i skyen.

Både sikkerhedspakken og online harddisk leveres i samarbejde med Chili Security. De kan levere Bitdefender software til både PC, Mac, smartphones og tablets.

De nye fiberpakker har fået navnet Light, Basic, Extra og Full.

 

De nye bredbåndsvalg

waoo-fiber

 

Pris og tilgængelighed

Som det ses ovenfor ligger priserne fra kr. 199,- til 449,- afhængig af pakkevalg, med mulighed for tilkøb af ekstra tjenester.

Ændringerne sker per 3. oktober.

 

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.