Forside Nyheder

Apple skal bo i legendarisk kraftværk

-
battersea
Battersea Power Station

Apple har valgt et ganske interessant sted til deres nye, europæiske hovedkvarter.

Hvis man læser igennem Rec.dks kommentarspor og forum, finder man hurtigt ud af, at der er en del fan af såkaldt Classic Rock iblandt dem.

Disse vil udmærket kende Battersea Power Station, for det er nemlig det gamle kraftværk i London, der med grum senhalvfjerdser-dyster stemning pryder coveret til Pink Floyd’s ’Animals’-plade fra 1977.

 

animals
Pink Floyd Animals

 

Battersea Power Station

Kraftværket har ligget øde hen i årtier, men en større renovationsproces blev for nylig sat i gang, og i stil med de gamle industribygninger omkring havneområdet i København, er den nu omringet af boliger.

Selve bygningen skal dog, efter renoveringen, bruges som et samlingspunkt for kultur, shopping og erhverv. Og det er i den sidste sammenhæng, Apple kommer ind.

De har nemlig valgt seks etager i Battersea Power Station som deres næste europæiske hovedkvarter. Det skal erstatte den nuværende bygning inde i det centrale London, og 1400 mennesker kommer til at arbejde på stedet. De flytter dog først ind i 2021.

Lejekontrakten er ifølge London-avisen Evening Standard den dyreste lejekontrakt nogensinde i Londons vestlige del.

 

Foto: Battersea Power Station
Sådan skal området at se ud når det står færdigt. Foto: Battersea Power Station

 

Kort

 

Annonce