Forside * Nyheder

OPDATERET: Danmarks største underholdningsunivers var nede i over 16 timer

-

Store driftproblemer hos YouSee lagde søndag danmarks største underholdningsunivers ned, hvorefter det var slut med streaming film, tv og musik fra tv-bokse, smart tv, web og app.

Kort før kl. 13 søndag d. 17/12 gik Danmarks største underholdningsunivers ned. Den digitale YouSee platform der leverer streaming tv, film og musik til rigtigt mange danskere.

Annonce:

Fejlen blev først rettet natten mellem søndag og mandag kl. 05:45, og skyldes et overgravet fiber. Det betød at YouSee kunder, der brugte tjenester der bruger login, ikke kunne bruge de services de betaler for i mere end et halvt døgn.

I en opdatering på YouSee’s hjemmeside fortæller YouSee ikke om årsagen, men på deres Facebook side skriver de følgende:

En fiberforbindelse i København er gravet over af en entreprenør. Kablet forbinder to af TDC’s vigtige netværkscentre. Vi er derfor ramt af en fejl, der betyder, at vores kunder for øjeblikket oplever problemer med at tilgå tjenester som TV & Film via web og app, YouSee Musik, Mail, Selvbetjening, TV-boks og visse kunder med bredbånd.

 


(Oprindelig artikel fra i går eftermiddags)

Hvad gik der galt?

YouSee fortæller på deres hjemmeside at det var deres logintjeneste som ude af drift.

“Vi har i øjeblikket en fejl, så man ikke kan logge ind på yousee.dk eller på vores app. Fejlen rammer også vores Humax boks. Vi arbejder på højtryk for at få denne fejl rettet, så hurtigt vi kan”, skriver YouSee på deres hjemmeside og Facebook-side.

 

Der er login-problemer til YouSees streaming-univers. Her Android TV app der afvises.

Vi har desværre ikke noget nyt at melde, i forhold til tidshorisonten, men vores teknikere arbejder fortsat på højtryk, for at få rettet fejlen.

Vi er rigtig ked af, at fejlretningen trækker ud, men vi gør alt hvad vi kan, for at du igen kan få lov til at logge ind på hjemmesiden, i vores apps og bruge dine tv-boks, fortæller YouSee i en opdatering på Facebook.

 

Bokse, smart tv, web, app og musik mm. var ramt

Fejlen har ramt alle de enheder der streamer tv fra YouSee. De kan ikke logge på, og derfor er der ingen adgang til at streame tv. Hverken film, tv-serier, start forfra eller arkiv.

Det berører YouSee-boksene (de seneste Humax YSR-2000), smart tv som YouSee til Android TV, adgangen til yousee.tv via browser samt adgangen til ‘YouSee Film & TV’ via app til smartphone og tablet.

Musiktjenesten ‘YouSee Musik’ benytter samme login-system og fejler derfor også, ligesom filmtjenesten Blockbuster har været utilgængelig i hele perioden for nedbrudet.

 

 

Fejlen var rettet efter midnat

Fejlen på tjenesten skyldes som skrevet et overgravet fiberkabel, der forbinder to datacentre. Det kan undre, at danmarks største leverandør af internetforbindelser ikke selv har redundans.

 

Opdatering mandag kl. 16

YouSee fortæller nu at det ikke var en kabelfejl der forårsagede nedbrudet.

YouSee ændrer forklaring om årsag til nedbrud

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.