Del p� Facebook
Translate  

Video: Sådan fungerer iTunes Match
30. august 2011 - Jeppe Christensen


iTunes Match spejler hele din musiksamling i skyen, så du kan streame eller downloade numrene lige meget hvor du er. Tjenesten koster 25 dollars om året.

 

iCloud

Der er nu adgang til Apples kommende iTunes Match-tjeneste, hvis du har en udviklerkonto. Tjek videoer af, hvordan iTunes i skyen egentlig fungerer.

Det er et stykke tid siden, at Apple annoncerede sin iTunes Match-tjeneste, der i bund og grund gør det muligt for dig at spejle hele din iTunes-samling i skyen på Apples servere. Tjenesten fungerer på den måde, at den skanner hele din musiksamling og straks giver dig adgang til alle de numre, der allerede er i Apples database. Støder iTunes på numre, som Apple ikke kender, så uploades de automatisk fra din maskine til din iCloud på Apples servere.

Nu er Apple så gået i gang med at teste iTunes Match, og har du en udviklerkonto hos Apple kan du nu få adgang.

Websiden Insanelygreatmac.com har lavet to videoer, der viser hvordan tjenesten fungerer på henholdsvis iTunes på en computer og på en iOS-enhed som iPhone, iPod Touche eller iPad.

 

Al musik i 256 kbps AAC-format

Første gang du går i krig med iTunes Match, så tjekker iTunes din samling igennem. Alle de numre, der allerede findes i Apples database, bliver straks tilgængelige for dig i 256 kbps AAC-format. Det er også selvom numrene er downloadet eller rippet til din harddisk i en dårligere kvalitet. Er der numre, som Apple ikke kender, så uploades de til Apples servere i skyen.

Sidder du eksempelvis på arbejdet, så kan du få adgang til hele din musiksamling og vælge at streame numrene fra skyen eller downloade enkelte numre eller albums til din arbejdsmaskine. Det fungerer på samme måde på din iPhone eller iPad, hvor du har adgang til hele musiksamlingen og kan streame løs eller vælge at downloade enkelte numre, som du gerne vil lytte til ofte eller når du ikke har adgang til nettet via 3G eller Wi-Fi.

iTunes Match kommer til at koste 25 dollars om året, når tjenesten lanceres senere i år, sikkert sammen med iPhone 5 og iOS5-opdateringen. Desværre bliver iTunes Match til tilgængelig for amerikanske brugere til at starte med, men vi krydser fingre for at skidtet virker herhjemme så længe du har en amerikansk iTunes-konto.

Se videoerne fra Insanelygreatmac.com her: 

 

 

 

Del p� Facebook
  

 ANNONCE:
Se også:

Annonce:
Tilmeld nyhedsbrev
Navn : 
E-mail : 
Annonce:

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
Annonce:
Annonce:
Seneste kommentarer Flere >>
Flere kommentarer >>
Annonce:
Tilmeld nyhedsbrev
Navn : 
E-mail :