Forside Nyheder

Nye Hitachi projektorer til mødelokalet


Hitachi CP-X605 og CP-X608


Lysstærke XGA installationsprojektorer med udskiftelige linser og effektivt støvfilter


Nu kommer der to nye XGA-projektorer fra Hitachi tilpasset til mellemstore og store virksomheder. Projektorerne i den nye CP-X600-serie har en lysstyrke på 4000 ANSI lumen, kontrasten er 1000:1, og de er primært beregnet til fast installation. Et nyt effektivt filter forhindrer snavs og støvpartikler i at trænge ind i projektorernes følsomme komponenter, og dermed er de også velegnede i lidt mere barske miljøer. Markedsprisen på den nye CP-X600 serie er fra cirka 26.000 kroner eksklusive moms.


Hitachis to nye projektorer, CP-X605 og CP-X608, er tilpasset til anvendelse i mellemstore og store møde- og konferencelokaler. Den høje lysstyrke sammen med blandt andet muligheden for at vælge mellem fire forskellige objektiver gør CP-X600-serien let at tilpasse til det rum, hvor den skal anvendes. CP-X600-serien har også omfattende tyverisikringsfunktioner.


“Vore to nye projektorer giver et meget fint og kontrastrigt billede”, siger Kenneth Bergman, nordisk produktchef på Hitachi. “Nye finesser som et helt nyt elektrostatisk filter og et quick-dæksel til lampen på projektorens overside letter servicen og forbedrer projektorens driftssikkerhed og levetid.”


Blæserens placering på siden bevirker også, at støv ikke trænger ind i projektoren, da det støv, som eventuelt lægger sig på projektoren, havner over eller under den afhængigt af placering. Blæserlyden er lav (33 dB i whisper mode) og forstyrrer dermed ikke dem, som sidder nær ved projektoren, og de fire indbyggede højttalere giver en klar lyd også i store lokaler.


Hitachi CP-X605 og CP-X608 er forsynet med en RJ45-port for tilslutning til fast netværk, og CP-X608 har desuden et indbygget netværkskort og kan tilsluttes til trådløse netværk. Hertil kommer, at de har virksomhedens network management software installeret. Det indebærer, at grupper af projektorer administreres samtidigt via en almindelig webbrowser, i det lokale netværk eller på afstand.


“Programmet gør det lettere for administratoren, og eventuel stilstand kan planlægges i god tid, eftersom også hver projektors status kan identificeres”, siger Kenneth Bergman. “At planlægge for eksempel visninger frem i tiden er også muligt med den installerede software.”


Nogle af Hitachis mål ved udviklingen af nye projektorer er, at projektorerne skal være enkle at anvende og administrere samtidig med, at de skal give brugeren høj kvalitet, både hvad angår billede, fleksibilitet og funktion. En målsætning, som afspejles i den nye CP-X600-serie.


Projektorerne kan udstyres med fire forskellige objektiver, og afhængigt af valg kan den nye serie byde på et arbejdsområde fra 1,8 op til 14,8 meter. En bajonetfatning gør det let at skifte optik.


CP-X605 og CP-X608 kan købes i september måned.


Kilde: Hitachi pressemeddelelse


 





Tekniske fakta


CP-X605






















Teknik


LCD


Lysstyrke


4000 ANSI lumen


Opløsning


1024 x 768 (XGA)


Kontrast


1000:1


Lydniveau


33dB Whisper mode


Pris


26.995 kroner eksklusive moms


 

 

CP-X608
Som CP-X605 med følgende tilføjelse:









Tilslutning


Trådløs LAN-tilslutning


Pris


27.995 kroner eksklusive moms


 


 



 


 

Annonce