Forside Nyheder

HDMI kontrol skal forbedres


HDMI CEC var den nye lovende intelligente tilføjelse til HDMI, som lader apparaterne snakke sammen.


Dette kan eksempelvis bruges til, at fjernsyn og surround forstærker tænder, og vælger de rigtige indgange, blot når afspilleren tændes. Men det var også nogenlunde det, som der var enighed om, dengang HDMI CEC blev specificeret.


Siden har hver fabrikant lavet deres egne udgaver. Sony kalder det Bravia Theatre Sync, Panasonic Viera Link, Sharp Aquos Link, Philips Easy Link. Selvom de allesammen tager udgangspunkt i HDMI CEC, så laver de fleste fabrikanter deres egne tilføjelser. Så en Sony blu-ray afspiller snakker bedre – og mere intelligent – sammen med et Sony TV. En Panasonic afspiller bedre sammen med et Panasonic TV osv.


Eksempelvis vil det være muligt at bruge en Panasonic fjernbetjening, til alle Panasonic Viera Link produkter. Men erstattes et af produkterne med et andet fabrikat, så kan dette ikke fjernbetjenes med den fjernbetjening længere. Selvom det nye produkt også har HDMI CEC.


Men det skal der nu laves om på. Firmaerne bag HDMI CEC vil udvide standarden, så det bliver et fuldt intelligent interface for tovejs kommunikation imellem apparaterne.


Hitachi, Panasonic, Philips, Silicon Image (firmaet bag HDMI), Sony, Thomson og Toshiba har nu indset, at de er nødt til at gøre det bedre. Så gruppen er trukket i arbejdstøjet igen, og det ventes at resultatet af dette arbejde allerede kan annonceres på CES i Las Vegas, i starten af januar 2009.


Redaktionen følger spændt den udvikling…


 

Annonce