Forside Nyheder

Aprilsnar: Forbrugsafregnet licens


IT-sitet Version2 stod for et af de bedre plots d. 1.april, set her fra vores lille AV-verden:


Licens afregnet efter Big Brother metoden.


Nyheden gik på, at DR ville tilbyde en ny forbrugsafregnet licens. Det lyder jo meget godt, men det skulle ikke foregå via elektroniske bokse, men istedet webcams. Altså kameraer i hjemmet, der automatisk registrerede TV-forbruget, og udstyret med en GPRS forbindelse (mobilt netværk) transmiterede data tilbage til DR.


“Vi har fået udviklet en særlig variant af MPEG4-algoritmen, kaldet Spiral Ran, der er god til objektgodkendelse på still-billeder, uden at kræve for stor en båndbredde. Derfor kan vi med 99,5 procents sikkerhed fastslå, hvor mange der sidder og ser tv ? og hvor længe,”  forklarer den til lejligheden opfundne falske DRs ekspert fra licenskontoret, Henning Pejlovic, til Version2.


Men det var lidt synd for selve plottet, at der ikke var lukket af for bruger kommentarer til den nyhed. Der gik ikke mange minutter, før brugerne skrev aprilsnar til den, det kunne have været sjovere med en mere harm debat om Big Brother samsund 🙂


“Vi har naturligvis overvejet aspekter om privatlivets fred, hvilket har resulteret i en procedure, hvor alle billeddata kun bliver maskinelt behandlet. Kun generaldirektøren og it-chefen vil få adgang til at se billederne,” blev Henning Pejlovic videre citeret for.


Se eller gense den oprindelige “nyhed” her.

Annonce