Forside Nyheder

Blu-ray afspiller med trådløs underholdning


LG’s nye BD Live (blu-ray profile 2.0) afspiller kommunikerer trådløst med computeren, netværksharddisken og andre produkter med netværkstilslutning. BD390 gør det desuden nemt at uploade videoklip til YouTube.


Den trådløse kommunikation foregår via DLNA (Digital Living Network Association), en standard, som helt uden komplicerede installationer lader elektronikprodukter dele indhold med hinanden gennem hjemmenetværket. Film kan på den måde vises direkte fra en tilsluttet computer uden ekstra ledning. Selv produkter som video- og digitalkameraer, der understøtter DLNA, kan nås trådløst.


Et grafisk interface med enkle og letforståelige menuer gør det smidigt at navigere mellem afspillerens utallige funktioner.


Med internetopkobling og YouTube er det nemt at se videoklip online.


 



?BD390 er den nye generations teknik emballeret så enkelt, at hvem som helst kan få glæde af alle de smarte funktioner uanset tekniske færdigheder,? siger Kaveh Kiani, product specialist, audio, fra LG Electronics. ?Interaktiviteten med forskellige onlinetjenester kombineret med fantastiske billeder og bred mulighed for sammenkobling med andre enheder gør BD390 til et strålende eksempel på, hvordan LG fortsætter med at levere intelligent teknik for at gøre livet mere enkelt og mere underholdende,? siger Kaveh Kiani.


BD390 kan afspille de allerfleste fil- og dvd-formater, inklusive MKV og DivX-HD. Afspilleren understøtter harddiskformatet NTFS, og det giver mulighed for at tilslutte en harddisk med høj lagerkapacitet (op til 1 TB) via USB. Sammen med flere ud- og indgange er denne Blu-ray-afspiller godt rustet til de flestes behov.


Takket være LG?s smarte teknik SIMPLINK er én fjernbetjening nok til at styre flere sammenkoblede LG-enheder.


 


Pris og tilgængelighed


BD390 kommer på markedet til august.


Prisen ventes at blive omkring 3.000 kr.


 


Kilde: LG Electronics

Annonce