Forside Nyheder

Elsparefonden svarer på kritikken


Elsparefondens tal er blevet brugt i en forkert sammenhæng, lyder svaret på den seneste kritik, bl.a. fremsat her på recordere.dk


Læs hele deres svar herunder, og læs om kritikken her.


 





10.11.2009


Misforståelse af tal fra Elsparefonden


Flere netmedier kritiserer i dag Elsparefonden for at manipulere med tal for elforbruget for en række el-apparater i husholdningen. Kritikken bygger på en mere end 1 år gammel artikel på www.elsparefonden.dk, der indeholder tal for det værst tænkelige forbrug. Elsparefondens tal er blevet brugt i en forkert sammenhæng som udtryk for et gennemsnitligt forbrug.


 


Elsparefonden manipulerer ikke


Elsparefonden er i flere netmedier blevet kritiseret for at manipulere med tal for elforbruget for en række el-apparater i private husholdninger. Men det gør Elsparefonden ikke.


Kritikken er opstået på baggrund af en nyhed på elsparefondens hjemmeside fra april 2008, der skitserer worstcase-scenarier for nogle af husstandens el-apparater. Der er derfor tale om tal, der illustrerer et ekstremt elforbrug. Den ?gamle? nyhed er blevet taget op i et medie, uden Elsparefonden har været vidende om det. Herfra har artiklen og kritikken bredt sig til andre medier.


“Det er beklageligt, at brudstykker af en gammel nyhedshistorie med tal, der skal vise et worst case-elforbrug og med forældede forbrugsdata er blevet brugt til en misvisende historie, uden vi har haft mulighed for at korrigere oplysningerne. Vi har nu angivet på den gamle historie, at beregningerne ikke kan bruges til at give et retvisende billede i dag,” siger Anders Hjorth Jensen.


 


Vi tjekker tallene en ekstra gang


For at sikre at medier og andre læsere på hjemmesiden fremover er bevidste om, at tallene i den konkrete nyhed ikke er retvisende, har Elsparefonden nu understreget, at der er tale om worst case-scenarier, og at teknologien i konkrete el-apparater kan have udviklet sig, så de ikke længere bruger så meget strøm.


Desuden vil vi gå hjemmesiden igennem for at sikre, at alle tal for forbruget for el-apparater i private husholdninger er opdaterede med de nyeste tal.


 


Elsparefonden

Annonce