Forside Nyheder

Nu kommer Loewe Mediacenter


Loewe lancerer nu et mediecenter, et intelligent Audio-/Video-/Medie- og Multiroom system.


Det nye Loewe Mediacenter afspiller; CD, DVD, FM- og DVB-radio, Internet radio, USB, iPod, iPhone og musikfiler fra netværk. Systemet har desuden fuld system-integration til Bluray-afspiller Loewe BluTechVision Interactive.


Mediacenteret lanceres i Reference og i Individual serierne. I Reference serien er systemet med DR+, og i Individual serien findes systemet i en variant både med og uden DR+. DR+ varianterne er udstyret med musikarkiv og backup-funktion.


Loewe Mediacenter integrerer sig med Loewe Multiroom løsninger, og her gør Mediacenteret det, kort fortalt, muligt at afspille forskellig musik i hjemmets forskellige rum – men fra samme anlæg og styret med én fjernbetjening, der naturligvis også kan bruges til at betjene Loewes fladskærms-tv.
 
Designet er i den velkendte Loewe stil, der bedst betegnes som elegant og minimalistisk, i kvalitets-materialer som glas og børstet aluminium.


 


I brug
 
Betjeningen af Mediacenteret er enkel og intuitiv. Mediacenteret er forbundet direkte med Loewe tv´et via HDMI-tilslutning, og tv´ets skærm benyttes på en nem måde til visning af lyd- og billedkilder.


Med fjernbetjeningen navigeres legende let i musiksamlingen eller der foretages en søgning af musiknumre på Internet radioen eller en af de mange andre tilgængelige musikkilder. Alle lydkilder kan desuden streames til andre rum i huset, hvor afspilning sker med Mediacenteret som det centrale system.


Mediacentret kan også betjenes via fjernbetjeningen Loewe Assist Media med OLED-display, både det primære rum og i de ekstra rum, man måtte ønske at udvide systemet med.


På fjernbetjeningens OLED display vises, på samme måde, som på tv´et i det primære rum, alle informationer om de aktuelle musikkilder, herunder musiktitel, kunstner, cover art og mange andre relevante oplysninger om f.eks. en valgt cd.


I et Multiroom system, hvor man kan distribuere musik til andre rum i huset, er det ligeledes muligt at benytte Loewe Mediacenter i kombination med produkter fra andre producenter.


 


Placering


Det kan placeres på væg, på bord eller på gulv. Som standard leveres Mediacenteret med et vægbeslag. Ophængt på vægbeslag er Mediacenteret 74 mm dybt.


Som ekstraudstyr fås to typer standere. En funktionel bordstand, samt en elegant gulvstander (billedet ovenfor) hvis der ønskes en mere spektakulær og iøjnefaldende placering i rummet.


 



 


Pris og tilgængelighed


Loewe Individual Mediacenter fås fra kr. 27.999,- (ekskl. DR+) og er i butikkerne fra marts.
 
En pakke med Individual Mediacenter, DR+ og Loewes BluTechVision interactive blu-ray afspiller vil i en introduktionsperiode kunne købes til kr. 34.999,- (normalpris kr. 41.998,-).


 




Kilde: Loewe

Annonce