Forside Nyheder

DR udgiver perler fra arkivet på DVD


DR udgiver perler fra arkivet på DVD. Her præsenteret af Christian Odd Wiberg fra DR Multimedie.


 


DR har været i arkiverne, og er klar med stor historisk serie på dvd. Den mest omfattende udgivelse nogen sinde.


I løbet af det næste år udgiver DR 40 historiske dvd?er i serien ?Husker du?. Hver dvd handler om et bestemt år fra perioden 1960-2000, og i første omgang er det udgivelser om årene i 1960?erne, der kommer på gaden.


På de første dvd?er vil man kunne høre om alt fra Danmarks overgang fra bondeidyl til parcelhuskvarter, Cuba-krisen i 1962, papmælk, piratradio, P3, Beatles-feberen, kulturrevolutionen i Kina, månelandingen, Legolands og Kronprins Frederiks fødsel eller mange af de andre ting, der skete i 1960?erne. Det hele er bygget op omkring DR2?s ?Husker du?-udsendelser og DRs optagelser, og det er Radioavis-vært Niels Christian Lang, der har indtalt det hele.


Projektet har været fem år undervejs, og udgangspunktet har været den store interesse for historiske programmer. I forbindelse med udgivelsen, hvor DR har selskabet PanVision som partner, er der også åbnet et omfattende netsted med historiske klip og historiske fakta. Det kan ses på huskerdu.dk.


De næste 10 dvd?er om 1970?erne bliver udgivet til august, mens serien om 1980?erne kommer til december. Endelig følger serien om 1990?erne i foråret 2011.


 


Kilde: DR

Annonce