Forside Nyheder

Fladskærmen købes ofte i supermarkedet


Kød, brød, mælk – og en fladskærm. Der handles flere og flere fladskærms-tv i supermarkedet.


Det er i dag mere end hver 4. fladskærm der ryger i indkøbskurven i supermarkedet, og dermed er supermarkederne herhjemme blevet den største enkelt leverandør af fladskærms-tv til hjemmet.


“Forbrugerne vil spare penge, og for eksempel Bilka har en massiv markedsføring med et katalog hver uge”, fortæller direktør for BFE Kurt Frausing, til fagmagasinet Dansk Handelsblad.


De seneste tal fra BFE, Brancheforeningen Elektronik, peger på at supermarkederne nu sælger 26% af fladskærmene, målt på antal solgte enheder.


På 2. pladsen kommer radio-tv kæderne med 22%, mens elektronikvarehuse som Elgiganten tager 15%. De øvrige andele fordeler sig på de øvrige butikker, fysiske som på nettet.


 


Kilde: EB/Ritzau

Annonce