Forside Indhold og distribution Film

3D teknik på allersidste rumfærge tur


Rumfærgen Atlantis flyver den allersidste tur til juni, hvorefter rumfærgerne pensioneres.(Foto: NASA)


 


Der er Panasonic 3D teknik med på den allersidste tur med rumfærgen, op til den internationale rumstation.


Når rumfærgen Atlantis til juni flyver ud på sin allersidste mission, er det slut med rumfærgerne. De to øvrige, Discovery og Endeavour, er sendt på pension nu.


Denne historiske begivenhed skal selvfølgelig dokumenteres, og der er derfor planlagt en 3D video af turen og den internationale rumstation ISS.


Det er Panasonic som leverer 3D kameraer til NASA, i form af det professionelle kamera AG-3DA1.


 



Panasonics 3D kamera AG-3DA1 skal på rumflyvning


 


På rumstationen ISS dokumenteres forskellige eksperimenter også i 3D. Udover videokameraet får astronauterne små 3D LCD skærme på 25,5″ med til gennemsyn.


“Panasonic er glad for at 3DA1 3D videokameraet spiller en væsentlig rolle i dokumentationen af denne NASA mission” fortæller John Baisley, Executive Vice President, Panasonic Solutions Company og fortsætter:


“Menneskets rumflyvninger handler om at opdage nye ting og steder. De 3D billeder som kameraet laver giver mulighed for en ny og unik gengivelse, af udforskningen af rummet, til brug for mange formål”.


 



Den internationale rumstation ISS, som også filmes i 3D (Foto: ESA)


 


Kameraet som astronauterne får med koster ca. 120.000 kroner. Det vejer omkring 3,3 kg, og har 2 optikker og 2 CCD-chips med 1080P opløsning. Optagelserne lagres på SDHC kort, og der kan optages 180 minutter på 2 stk. 32GB kort.


Rumfærgen Atlantis har planmæssig afgang d. 28. juni 2011.


 


Kilde: I4U

Annonce