Forside Produkter HiFi & Surround

Ny netværks-receiver fra Marantz


Marantz NR1602 i sort


 


Den nye surround-receiver fra Marantz fylder ikke meget i AV-reolen, men byder aligevel på 7.1 lyd, internet radio og Apple Airplay.


Den “lille” Marantz NR1601 var et populært valg i 2010. Den var “konkurrencedygtig” på lydkvaliteten, havde en rimelig pris og en størrelse der passer ind i de fleste AV-reoler.


Nu kommer afløseren, og med den nye surroundreciever har Marantz ikke flyttet øjnene fra det de er kendt for: Moderne teknik, god byggekvalitet og god lyd.


Marantz NR1602 er up to date når det kommer til teknologien. Receiveren har syv kanaler (7.1) med hver 50 watt. Der er fire HDMI 1.4-indgange med 3D support sammen med Audio Return Channel (ARC) og mulighed for at tilslutte internetkabel.


Tilslutter man internetkablet, kan man streame fra musik fra ens eget anlæg, eller gå på eventyr i de mere end 14.000 forskellige internet-radiostationer, der efterhånden er på verdensplan.


Har man en Apple iPad/iPhone/iPod toch, kan man godt regne med at blive forkælet. Via det indbyggede AirPlay, kan man nemlig afspille direkte og trådløst fra sin i-enhed og nyde hvordan den intuitive Apple-brugerflade gør det nemt og hurtigt at få lyden ud af anlægget. NR1602’s funktioner kan endda kontrolleres via den gratis Marantz Wizz App.


Med Audyssey MultiEQ rumkalibrering, Dynamic Volume og Dynamic EZ er der hjælp til indstilling af surroundlyden, og med on screen Setup Wizard, er alle de mange indstillingsmuligheder blevet forenklet.


Marantz NR1602 er prissat til kr. 4.795,- og fås i sort og sølv.


 



Marantz NR1602 i sølv


 


Kilde: HiFiFreaks

Annonce